IHM fik til opgave at forbedre Frederiksbergs GSM-baserede P-vagt alarmløsning, som var for ustabil. Den nye alarmløsning har skabt stabilitet, tryghed og trivsel.
Frederiksberg kommunes vagtcentral håndterer mange forskellige opkald, herunder alarmopkald fra P-vagter i kommunens område.
P-vagter er til tider et udsat folkefærd, og derfor er der brug for fleksibilitet og sikkerhed i kommunikationen mellem vagtcentral og P-vagt. I forbindelse med en overfaldsalarm er det selvsagt helt afgørende at vide, hvor den forulempede P-vagt befinder sig. Hidtil havde man brugt GSM-baserede enheder, men vagthavende havde udfordringer med at lokalisere P-vagten.
Når en P-vagt i dag trykker på den røde alarmknap på hans lille nye Airbus TH1n alarmradio, vil det åbne en fri linje til vagtcentralen. Dette betyder, at ingen kan bryde ind på linjen og afbryde kommunikationen. Med opkaldet følger en visning af P-vagtens GPS position og linjen vil være åben mod vagtcentralen de efterfølgende 45 sekunder. Vagthavende kan altså høre, hvad der foregår og sørge for relevant assistance til rette sted.
Gruppekommunikation
En anden vigtig funktion der manglede var gruppekommunikation. Der er tilfælde, hvor enten vagthavende eller lederen af P-vagterne har brug for at give en information til alle P-vagter på én gang. Det kan alarmløsningen fra IHM også tilbyde. - Det er vigtigt at kunne kommunikere til alle på én gang. Det er meget tidsbesparende og giver tryghed hos P-vagterne, at de ved, at alle får samme information på samme tid fortæller Kim Sørensen, Formand for P-vagterne. - P-vagterne kan også indbyrdes foretage gruppeopkald, hvilket gavner samarbejde og effektivitet, supplerer P-vagt og tillidsmand Jørgen Smedegård.
SINE
IHM alarmløsningen er baseret på SINE-nettet, som er designet til beredskabsområdet og derfor det optimale at bruge. Frederiksberg Kommune er den første kommune i landet, der har valgt at bruge en alarmløsning baseret på SINE-nettet og de har gode erfaringer med det: ”Jeg anbefaler vores nye alamsystem til mange af de kollegaer og fagpersoner jeg møder. Det fungerer som det skal og giver tryghed og stabilitet”, siger Jørgen Smedegård, som udover at være P-vagt også er med i faggruppe-udvalget for P-vagter.