I starten af 2020 indviede Cirebon i Indonesien sit første VTS-system. Systemet blev leveret af Kongsberg Norcontrol med IHM som underleverandør på radiokommunikationsløsningen. Dermed kom den indonesiske regering endnu et skridt tættere på visionen om etablering af en Sea Highway. Visionen bliver til virkelighed, når det sidste af i alt 19 VTS-systemer bliver færdiggjort. Sø-motorvejen vil give skibe i de indonesiske farvande en højere sikkerhed, men også bidrage til lokalområdernes økonomi.
State-of-the-art VTS system
Cirebon VTS projektet indebar etablering af en radarstation samt opgradering det eksisterende system, der nu har tre basestationer i stedet for 2. Dækningen er således øget, ligesom stationen nu også er bemandet af 2 operatører 24/7. På sigt skal kontrolrummet indgå i det nationale VTS system, hvorved der bliver fuld radio dækning og overvågning på hele strækningen langs den indonesiske Sea Highway.
IHM har leveret radio-kommunikationssystem som underleverandør til KONGSBERG, der leverede det samlede VTS-system iht. IALA-standard. Løsningen gør operatørerne i stand til at håndtere kommunikationen på 3 basestationer via all-in-one touch PC’er. Det betyder, at operatørerne får en mere effektiv håndtering af kommunikationen, idet alle radio kontrolleres via én skærm på hver af operatørpladserne.
IHM standard radio kommunication system
‘IHMs løsning til Cirebon VTS systemet er baseret på vores standard radio kommunikationsprodukt, IHM IP Flexible, men er tilpasset de særlige krav, som blev stillet,’ forklare, Hardy Mortensen, direktør i IHM P/S. ‘IHM IP Flexible er en del af vores produktlinje, Plug N Play kommunikationsprodukter, der udmærker sig ved, at de hurtigt og nemt kan installeres ved hjælp af en indbygget set up program. Standardproduktet blev tilpasset, idet det skulle indgå i et større system, og samtidig skulle vi lave interfaces til Danphone radioer.’
‘For et par år siden, besluttede vi at lave små standardløsninger, som opfyldte behovene for moderne radiokommunikation for mindre organisationer, der kun behøver et par radio men som stadig har behov for de faciliteter, der udgør en morderne radio kommunikation’, udtaler Hardy Mortensen. ‘I dag ser vi en stigende efterspørgsel efter sådanne omkostningseffektive radiosystemer, som også er nemme at installere.’
Hvorfor vælge IHM’s løsning?Björn Coster, Managing Director hos KONGSBERG Norcontrol, udtaler: ‘Det er en stor ære og glæde at være med til at virkeliggøre den indonesiske vision. Vi har leveret et system, som passer til deres nuværende behov, men som også er gearet til fremtiden.’ Han understreger, at det var vigtigt i valget af leverandør, at radiokommunikationsløsningen var skalérbar, og kunne implementeres i et større system.
Björn Coster tilføjer: ‘Vi valgte også IHM løsningen på grund af muligheden for at interface til tredjeparts produkter, at det kunne integreres i KONGSBERG VTS-systemet og ikke mindst fordi udstyret er driftssikkert.’
‘IHM og KONGSBERG har samarbejdet I mange år, og har sammen leveret adskillige succesfulde projekter. Vi vidste, at IHM kunne opfylde kravene til opgradering inklusive krav om opgradering af de eksisterende basestationer - og vi vidste også, at løsningen var konkurrencedygtige prismæssigt,’ afslutter Björn Coster.