Øget sikkerhed med landbaseret bemanding
IHM har leveret et kommunikationssystem til én af Total nyeste platforme, Martin Linge, som er placeret ud for Norges vestkyst. Total, som er én af verdens største olieproducenter, ønskede at flytte kontrolrummet onshore af sikkerhedsmæssige årsager. Onshore er bemandings- og helikopterbehovet lavere, så de driftsmæssige omkostninger falder og sikkerheden øges. Kravet til IHM var derfor, at styring af kommunikationen skulle kunne foregå primært på land, men også på platformen.
Samler flere kommunikationssystemer i ét dash board
En anden udfordring, som systemet skulle kunne løse var, at forenkle kommunikationen mellem de forskellige kommunikationstyper. I dag har de fleste boreplatforme ét system til helikoptere, ét til skibe samt ét til kommunikation internt på platformen, fx til teknikere, borebisser m.fl. Det betyder ofte ineffektiv kommunikation pga. forsinkelser og høj risiko for fejl. De mange systemer stiller også høje krav til operatørernes kompetencer til betjening af de forskellige systemer, og kræver ofte mere mandskab for at bemande kommunikationsrummet 24/7.
Besparelser og effektiv kommunikation
IHMs kommunikationssystem sikrer, at onshore og offshore kontrolcentrene arbejder synkront. Om operatørerne sidder det ene eller andet sted har ingen funktionsmæssig betydning. Besparelserne tæller ca. 2 operatører, men med støttefunktioner betyder onshore kontrolrummet, at hvert skiftehold sparer 9 mand. Det nye kommunikationssystem forener flere systemer, og har høj brugervenlighed: Det giver en hurtig og effektiv kommunikation, samtidig med at der ikke kræves særlige kompetencer eller forudsætninger fra operatørnes side. IHMs state-of-the-art kommunikationsløsning opfylder hermed alle kundens ønsker.
En sikker løsning
Med det nye IHM kommunikationssystem har Total i Dusavika fuldstændigt overblik over styring af kommunikationen, hvilket betyder en optimal udnyttelse af ressourcer og reduceret sikkerhedsrisiko.
Løsningen består af
- 1 maritimt kontrolcenter onshore, Dusavika
- 1 maritimt kontrolcenter offshore, Martin Linge boreplatform
- 4 maritime stationer (radioer), offshore
- 2 ground to air radiostationer, offshore
- 8 lokale operatørenheder, 3 onshore og 5 offshore
Kommunikationen kan etableres via satellit og/eller IP netværk. Dashboards er brugervenlige og flere systemer er integreret i ét, hvilket minimerer risiko for fejl og langsom kommunikation.
Fremtidssikret
Løsningen er modulopbygget og kan derfor udvikles i takt med fremtidige ønsker og behov.